Hvidbjerg Bank A/S Hvidbjerg Bank A/S Hvidbjerg Bank A/S Hvidbjerg Bank A/S

Pensionsansvarlig til afdelingen i Skive

Få ansvaret for pensionsområdet i vores nye afdeling i Skive

God pensionsrådgivning handler om at skabe overblik, tryghed og handlemulighed for kunderne. Når vi åbner i Skive, får du en sjælden mulighed for at sætte dig aftryk på området fra starten. Sammen med afdelingsdirektøren bliver du nøglepersonen i udviklingen af pensionsområdet og den rådgivning, kunderne skal kende os for.

"Nogle rådgivere motiveres af at skabe nye forretninger. Andre motiveres af at være dem, kollegerne går til, når opgaverne bliver komplekse. På pensionsområdet søger vi en profil, der kan begge dele og samtidig være med til at udvikle området i vores nye afdeling."
Afdelingsdirektør i Skive, Per Carlsen


Stillingen

Som privatrådgiver med funktionsansvar for pensionsområdet bliver du en af de personer, der er med til at definere afdelingens faglige niveau fra starten.

Du får din egen kundeportefølje, men også ansvar for at understøtte kollegernes udvikling, skabe fokus på pensionsområdet og omsætte faglig viden til konkrete kundeaktiviteter.

I tæt samarbejde med afdelingsdirektøren bliver du en vigtig sparringspartner, når området skal udvikles og nye initiativer skal sættes i gang.


Dine opgaver

  • Skabe resultater i egen kundeportefølje og bidrage til en stærk etablering af Hvidbjerg Bank i Skive
  • Rådgive kunder om pension, opsparing og økonomisk planlægning
  • Være faglig sparringspartner for afdelingens rådgivere
  • Bidrage til kompetenceudvikling inden for pension
  • Understøtte salg og målopfyldelse på området i samarbejde med afdelingsdirektøren
  • Udarbejde interne aktiviteter med fokus på dit fagområde 

 
Vi forventer, at du

Har erfaring som privatrådgiver og stærke kompetencer inden for pensionsområdet.

Du motiveres af at gøre komplekse emner forståelige og skabe værdi for kunderne gennem kompetent og langsigtet rådgivning.


Din profil

  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og proaktivt
  • Du har interesse for faglig udvikling og videndeling
  • Du er serviceminded, samarbejdsorienteret og en stærk holdspiller
  • Du trives med ansvar
  • Du prioriterer trivsel og godt humør som en vigtig del af arbejdslivet


Vi tilbyder

Hos Hvidbjerg Bank får du mulighed for at bruge din faglighed aktivt og sætte dit præg på et område, der bliver stadig vigtigere for kunderne.

Du bliver en del af en ny afdeling, hvor du får mulighed for at forme både samarbejdet og den faglige retning inden for pensionsområdet.

Vi prioriterer videndeling og kompetenceudvikling højt, og du får en central rolle i at omsætte faglig viden til god rådgivning, stærke kundeoplevelser og konkrete resultater.

Samtidig bliver du en del af en kultur, hvor hjælpsomhed, tilgængelighed og handlekraft går hånd i hånd. Vi er banken der svarer, og det gælder både over for kunderne og hinanden.


Lyder jobbet som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette profil til vores nye hold i Skive.

 

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Type / niveau:

Medarbejder

Stillingstyper:

Privatrådgiver

Ansøgningsfrist:

31-10-2026

Tiltrædelse:

01-12-2026

Arbejdssted:

Skive

Yderligere oplysninger fås hos:

Per Carlsen

Stilling: Afdelingsdirektør

Telefon: +45 21340207

Mobil: +45 21340207

Kontoradresse:

Nørregade 17 7800 Skive

Se placering: